 |
|
Musikanmeldelse
Rastløshed som levevej
Anmeldt af Rasmus Graff
* * *
Den dårlige nyhed er, at Olesen-Olesen fra nu af ikke eksisterer længere. Den gode nyhed er, at de med et snært af galgenhumor vælger at udgive et dobbeltalbum til at markere deres splittelse. Denne splittelse er endda helt konkret i den forstand, at de har splittet albummet op, således at Henrik står for 1. skive og Peter står for 2. skive. Yderligere hedder albummet Kain og Abel - så er der fandeme også dømt fest og kamp!
Begge album består af 10 skæringer. Hvert album har sit ordvalg i titlerne, der fra start siger noget om det, der kan ventes. Fx lyder titler af Henrik således: ”Sommertid”, ”Fyraften”, ”Søn af en revisor” og ”Super 8”. Det lugter/dufter lidt af gamle minder, gør det ikke? Peters titler lyder som fx: ”I kulkælderen på 3. sal”, ”Jeg har valgt at være ulykkelig”, ”Til de efterladte” og ”Det skønne og det sande”. Begges titler taler på en eller anden måde for sig selv og de peger langt ind i selve musikken, dens klang (er det mol, dur, er det dit eller dat osv.), dens fylde (er den tung, let osv.) og dens tempo. Henriks album er båret af lethed, enkelthed, fede (drengerøvs-)riffs, erindringsarbejde, lån af tekster fra andre, fx. den afdøde digter Morti Vizki, men også egne tekster. Det er god popmusik og jeg mærker tydeligt, at Nørlund har produceret albummet, men uden det berøver noget fra Henrik, tværtimod. Mest vellykket er numre som åbningsnummeret ”Drømmen om et liv”, hvor Morti Vizkis digt får en musik der sgu får hjertet til at hoppe i takt. Det er et smukt nummer, virkelig. Dertil er der ”Fyraften”, der beviser at Henrik mestrer den singer/songwriter-agtige genre - her spiller tekst og musik, deres indbyrdes stemninger, rigtig godt sammen. Henriks album er det mest livsbekræftende og det musikalsk fedeste på Kain og Abel. Men dermed ikke sagt, at der ikke er liv at få bekræftet og god musik på Peters album. Der er der bestemt! Peter har fået musikalsk assistance af bl.a. Torsten fra Larsen and Furious Jane (skide godt band i øvrigt!), og også her er der tale om et samarbejde, der ikke berøver noget fra - ja, her er det Peter. Peters album er for det meste melankolsk, rytmerne veksler fra nummer til nummer med at være pumpende og derudaf, stemmeføringen er alt fra rastløs til afklaret. Blandt de mest vellykkede numre skal nævnes ”En tordensky på cykel”, hvor melankolien og udleveringen af personligt konfliktstof kommer mest troværdigt til udtryk - her er følsomheden i musikken og i teksterne så at sige intakt, hvor de andre steder på albummet ikke altid synes at arbejde som fod i hose sammen (hvilket der jo også kan være en pointe i). Nævnes skal også ”Lille bøn ved den ukendte rockmusikers grav”, hvori musikken FANDME bare fungerer og hvor teksten, både som tekst og i sunget version, er god: ”Sov nu ind / din visne pind / Rådn nu op / din gamle krop / Rok og rul / i din muld / Tag og prøv / bliv til støv”.
Det er desværre trist, at vi fremover ikke får at høre mere fra Olesen-Olesen, men lad os glædes over, at de udgiver Kain og Abel og endda er så underspillede, at de ikke skal lave en præ-genforeningstourne for at promovere albummet. Albummet taler for sig selv, også det grafiske arbejde, titelarbejdet: Det er patosfyldt, men det er sgu til at holde ud og for det meste er det også rigtig godt. Nu vil jeg skynde mig at se, om jeg kan få fat i flere af deres albums - der er vist tilbud inde på deres hjemmeside - www.olesen-olesen.dk
Olesen-Olesen
Kain og Abel
(2 cd, Melodika/Target, 2007)
