 |
|
Litteratur-retur
Carsten René Nielsen: Enogfyrre Dyr
Anmeldt af Dennis Nikolaj Jensen
Denne digtsamling er fyldt af paradokser, den er skarp, men samtidig gådefuld - for at forstå de sære fortællinger kræves det, at man holder tungen lige i munden, og selv det hjælper ikke, for digtene kortslutter ganske enkelt logikken. Alligevel har man en fed fornemmelse af at have set noget genialt i det flygtige øjeblik, før det paradoksale træder frem.
Enogfyrre dyr er en digtsamling med enogfyrre digte, som alle har et dyrenavn som titel. Trods de respektive titler indeholder digtene egentligt ikke så meget omkring det enkelte dyr, men det er alligevel repræsenteret i digtene på en underlig fornøjelig vis, der ligger meget langt fra egentlige dyrefabler. Digtsamlingen indledes med et citat af Horats, der lyder »Vil digteren forunderliggøre et stof, der er ganske naturligt, bliver resultatet: Delfiner i skoven og vildsvin i havet.« og det er præcis det, der sker i denne digtsamling, det kan endda se ud som om citatet har været Carsten René Nielsens startskud til digtsamlingen, da begge aspekter indgår i den.
I det indledende digt: Edderkop beskrives »klassens tykke dreng«, der opfører Macbeth som teaterstykke, hvor han benytter sig af edderkopper som marionetdukker. Der er ingen, der hører efter, og lærerinden er kun optaget af at finde lyskontakten. Digtet bliver både tragisk og komisk på samme tid og sætter samtidig en relevant problemstilling i et skarpt lys. I det absurde digt Pindsvin plages et sindssygehospital af indbildte pindsvin, som lægerne prøver at ignorere, men alligevel sidder de med fødderne løftede for ikke at blive stukket. Digtet får sin absurde kulmination, da der i sidste vers fortælles, at overlægen stadig skriver med usynligt blæk. En af mine favoritter er Egern, det er et af de meget morsomme digte. Det indledes med noget, der minder om en leksikal beskrivelse af egernet, men ender med en beskrivelse af at det egern, der ikke er dækket af den gængse optælling, er det egern, der er skyld i »at man en sjælden gang kan se et æbletræ, hvor der udelukkende hænger æbleskrog på grenene«.
Digtene er fantastisk lette, og der er en dejlig umiddelbarhed over dem. Samtidig med denne lethed er der pointer skjult flere steder i digtene, som der let bliver læst hen over ved første øjekast, men ved genlæsning træder der til stadighed flere og flere frem. Og genlæsning af dette værk kommer helt naturligt, det er ganske enkelt svært at lade være, fordi de forskellige fortællinger arbejder videre inde i hovedet på læseren, der hele tiden kommer i tvivl om, hvordan digtet nu var og søger tilbage til teksten for endnu engang at få en aha oplevelse. High Five.
Carsten René Nielsen: Enogfyrre Dyr 52 s. 169kr. Forlaget Borgen, 2005
*****
Dennis Gade Kofod: Anskudte dyr
Anmeldt af Dennis Nikolaj Jensen
Glem alt om kuleskøre eksperimenter, og dyk i stedet ned i Dennis Gade Kofods lille roman, der strengt taget ikke handler om en skid, men som alligevel kredser rundt om centrale elementer af det at være ung. Dennis Gade Kofods debutroman er med andre ord en bog om en stille eksistens, der står over for et fundamentalt eksistentielt valg.
Bogen ”Anskudte dyr” handler i alt sin enkelthed om en ung mand ved navn Rasmus. Han er for nylig flyttet fra Bornholm til København, mest af alt for at prøve noget nyt. På Bornholm har Rasmus afsluttet et gymnasieforhold og har lagt sine far-søn aktiviteter omkring jagt o.l. bag sig. I stedet har Rasmus mødt København og har fundet sig en stamcafé, hvor en af bartenderne bliver hans nye kærlighed. Det store spørgsmål for Rasmus er, om han kan skille de to ting ad, som fylder i hans nye liv. På den ene side (og det er den del, der fylder mest i beskrivelserne) er caféen og dens liv, det, der giver Rasmus’ hverdag indhold. På den anden side står hans nye kæreste Louise (bartender på caféen) med et tilbud om at tage med ud at rejse. På grund af rejsetilbudet er Rasmus havnet i den prekære situation, der tvinger ham til at foretage et valg; enten at leve et liv uden særlige forpligtelser eller at binde sig til Louise.
Naturligvis, som for resten af den generation, der var i tyverne i begyndelsen af årtusindeskiftet, udskyder Rasmus valget til efter sidste øjeblik, og på den måde ender Rasmus med at foretage en form for ikke-valg.
Romanen er blottet for ungdommeligt sentimentalt pladder og er i stedet skrevet med en følsom poetisk præcision, der skildrer ungdommen i et mere direkte forhold, som jeg personligt glæder mig til at se mere til. Godt gået.
Dennis Gade Kofod: Anskudte dyr 150 sider. 170 kr. Forlaget Anblik, 2005
****
Michael Laudraups tænder - En korrespondance
Anmeldt af Tine Ravn
Bogen “Michael Laudrups tænder” startede som et eksperiment, hvor undersøgelsesfeltet bestod af spørgsmålet: Hvor godt kan man egentlig lære et andet menneske at kende ved kun at korrespondere? Forsøget er endt med en fantastisk morsom og underholdende bog.
Pinligheder Mailkorrespondencen mellem de to journalister Maise Njor og Camilla Stockmann er hamrende sjov på den uhøjtidelige og menneskelige måde, som får ens egne pinlige eskapader til at fremstå lettere kedelige. Har eksempelvis aldrig selv 1) tisset ned i min venstre støvle foran Lis Sørensen, 2) sendt en jobansøgning af sted vedhæftet en recept på skedesvamp. 3) discodanset rundt til et bryllup med lidt for meget alkohol indenbords, så brudens værdifulde slør og ditto arvestykke måtte lide en grusom skæbne. De mange mails, som tilsammen udgør bogen, er så vidtspændende i deres emner, at man som læser på mange måder kan identificere sig med forfatternes tanker og følelser. Specielt fordi det stort set handler om at være til og få det bedste og sjoveste ud af det, mens man klovner rundt og forsøger at få hele tilværelsen til at hænge sammen. Måske man samtidig er så heldig at »lave en Laudrup«; opkaldt efter den perfekte mand med de usædvanligt små tænder.
Smalltalk og indre mænd Michael Laudrups tænder er blot en af de utallige emner, som bliver behandlet gennem et helt års mailkorrespondance. Derudover spænder bogens indhold fra temaer som veninder til sex og politik, frygten for at man ikke både kan være mor og menneske, småborgerlighed, dumme blondiner, ønsket om at få sin fars respekt, børn, fodbold, magt, smalltalk og om at have mod og mandshjerte, bogstaveligt talt, når man har en øldrikkende mand ved navn Jørgen inden i sig. Med tanke på bogens indhold og dens ærlighed må svaret på det indledende spørgsmål blive, at det er muligt at få et rimeligt indblik i hinandens liv via korrespondance. Om ikke andet var det god og tankevækkende underholdning for denne anmelder.
Maise Njor & Camilla Stockmann: Michael Laudrups tænder. 256 sider. 199 kr. Gyldendal, 2005
****
Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal: Sjælehunger
Anmeldt af Ane Kirstine og Ingeborg Nielsen
Her er bogen, som enhver kvinde bør se at få fingrene i hurtigst muligt! Aalborgensiske Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal er forfatteren bag den åbenhjertige og personlige beretning, »Sjælehunger«, hvori hun med utrolig varme, humor og stor indsigt beskriver sin kamp for at finde ind til sit sande jeg. Hudløst fortæller Ostenfeld-Rosenthal om et liv præget af tilbagevendende bulimiske spiseforstyrrelser, der udspringer af hendes forsøg på at tilpasse sig omverdenens krav. Undervejs er hun universitetsstuderende, byens lækreste aerobicinstruktør, kostvejleder, forelsket, arbejdsløs og tekstforfatter, - og aldrig helt lykkelig. Først efter en nær vens død begynder Ostenfeld-Rosenthal inspireret af den spirituelle verden at finde sig selv, handle anderledes og derved bryde de gamle mønstre. Og hvorfor er det her så en bog for alle kvinder? Det er det netop, fordi en af bogens mange forcer er, at Ostenfeld-Rosenthal på så fin vis formår at skildre et alvorligt emne som spiseforstyrrelse samtidig med, at hun beskriver det at være kvinde i et samfund, der ofte forbinder kvindelig lykke som værende lig med en afpillet damebladskrop og et fancy visitkort. Bogen rækker hermed langt ud over blot at være en skildring af spiseforstyrrelse, - den er en klog fortælling om det at leve på godt og ondt, hvorved den bliver super-vedkommende for alle vi moderne kvinder, som kæmper med at finde os selv i en til tider forvirrende verden. Derudover er den ganske enkelt velskrevet; - Ostenfeld-Rosenthal mestrer fortællekunsten i et sprog, der til tider er perlende poetisk og midt i alvoren er befriende humoristisk. Kort sagt; en flot og klog debut, som varmt kan anbefales.
Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal: Sjælehunger. 348 sider. 269 kr. Forlaget Borgen, 2005
*****
